Friend

rullegræs

Hvad der er værd at vide om rullegræs

Rullegræs er ikke, som ordet siger, rullende græs. Det er blot græs, der kan rulles ud.

Det er nemt og hurtigt at få en græsplæne med rullegræs

Ved almindelige græsplæner sår man græsset, ved at lægge græsfrø i jorden og derefter vente på, at græsset så småt begynder at vokse op, så det kan danne en hel græsplæne. Ved rullegræs behøver man ikke vente på, at græsset skal gro så meget, at det faktiske ligner en fyldig og sund græsplane. Dette græs skal blot købes, tages med hjem, og så skal det rulles ud. Så har man nemlig en flot græsplæne i løbet af ingen tid. Idet man ikke behøver vente på, at græsset skal gro, er der efterhånden flere og flere, der går væk fra den traditionelle måde at anskaffe sig græs på – på den måde får man nemlig en flot græsplæne nemt og hurtigt. Det tager kun to-tre uger, før du kan gå på græsset. Når man sår græsfrøene, tager det et par måneder, før man må træde det, og hvis man f.eks. skal spille fodbold på græsset, skal der faktisk næsten gå et år, før den kan bruges til dette formål. Der er altså en betydelig forskel.

Sådan sår du din egen græsplæne med rullegræs

Hvis man ønsker at have en have, der er flot og grøn, kan det være en god idé at benytte sig af rullegræs. Faktisk er det så nemt at anlægge en flot græsplæne med rullegræsset, at du kan gøre det selv. Dette kræver selvfølgelig en lille smule mere tid, end hvis man f.eks. bestiller nogen til at ordne det for en. Hvis du dog bare har en lille smule grønne fingre, er der ingenting, der står i vejen for, at du selv anlægger rullegræsset – man skal dog bare tage forbehold for nogle ting.

Det er f.eks. mest optimalt, hvis man ruller rullegræsset ud på en bund, der består af 10-20 cm muldjord, hvor man også sørger for, at der ikke befinder sig større sten. Der kan dog sagtens befinde sig mindre sten i jorden, uden at det er det store problem. Jorden skal gerne være fast og jævn, for ellers kan man risikere, at man får en ujævn græsplæne, dog må den ikke være kompakt.

Derefter træder man med små skridt på græsset. Når man anlægger rullegræsset, er det vigtigt, at de ligger meget tæt på hinanden. Det er dog samtidigt også vigtigt, at de ikke overlapper hinanden, for ellers bliver det også ujævnt.

Til sidst har man en flot og grøn græsplæne, der er klar til brug efter to-tre uger. Derudover er du i første omgang fri for ukrudt, der skal luges. Rullegræsset kan man lægge hele året, bortset fra når der er frostgrader. Hvorimod man ved græsfrø helst skal plante græsset i årets varmeste måneder af året.

Efterfølgende skal dit nye rullegræs vandes hver dag, dette er dog kun i de første to uger. Herefter begynder græsset nemlig selv at få rødder, så græsset selv kan hente vand i jorden.

Hvad mener du?