Friend

tag på gården

Tid til tagarbejde

Taget på vores huse er noget af det mest essentielle ved hele konstruktionen. Taget er både æstetisk vigtigt, men især også funktionelt. Det er derfor særligt vigtigt at holde sit tag i god stand, reparere når der er mindre skader og skifte taget når hele konstruktionen trænger til det.

Tagarbejde – Hvor ofte skal taget udskiftes?

Hvis du har købt en villa for nylig, vil taget i mange tilfælde allerede være udskiftet og du behøver ikke bekymre dig mere om den sag. Dog er det langt fra altid tilfældet. Tilstanden af taget vil som regel stå som en del af tilstandsrapporten, som du får udleveret inden købsaftalen underskrives. Her står også hvornår dit nuværende tag er bygget. Alt afhængig af materialet kan et tags varighed være alt fra 70-90 år for et naturskifertag og 25-35 år for de mere sjældne gummi- og græstage.

Ofte kan det ses og mærkes på taget at det trænger til at blive skiftet. Enkelte tagsten sidder måske løst eller skævt, og det overordnede indtryk af taget signalerer at det er beskidt og slidt. Man bør også være særligt opmærksom på træk og fugt om vinteren, når vejret er værst. Selv om taget i mange tilfælde umiddelbart ser pænt ud, kan der godt gemme sig slid under overfladen. Det er især hvis huset har nogle årtier på bagen og taget ikke er udskiftet.

Hvordan finder jeg tagarbejde?

Står du i den situation at du mistænker dit tag for at trænge til en udskiftning, så er det vigtigt at tage kontakt til en professionel. Selvom lovgivningen ikke pålægger privatpersoner at få en ekspert til at skifte taget, så kræver det en stor viden og ekspertise for at kunne udføre tagarbejde selv. Udføres arbejdet ikke korrekt, kan det give store problemer med fugt og endda også skimmelsvamp. Dårligt håndværk er også med til at trække prisen på huset ned. I langt de fleste tilfælde, og især hvis du overvejer at sælge dit hus, er det bedst at overlade opgaven til en professionel. Mange virksomheder som udbyder tagarbejde er villige til at sende en medarbejder ud for at undersøge dit tag, ganske uforpligtende. De undersøger taget ganske tæt på for at danne sig et overordnet billede af tilstanden, samt hvor meget en udskiftning vil koste. Det kan også være at en udskiftning ikke er nødvendig, men at det er nom at tætne og forstærke den eksisterende konstruktion. I det tilfælde slipper man som regel meget billigere end hvis hele taget skulle udskiftes.
Når det kommer til tag er funktionen selvfølgelig vigtig, men også tagets farve og type har en stor betydning for hvordan resten af huset tager sig ud. I rækkehuse og typehuse i kvarterer med mange lignende bebyggelser bør man kraftigt overveje sin beslutning før man vælger at skifte farven på sine tagsten. I disse tilfælde kan det være en fordel at konsultere en arkitekt, der kan rådgive om hvilket tag man bør vælge for et vedligeholdt og smukt hjem.

Hvad mener du?