Der er forskel på jordbegravelser og bisættelser. Ved en jordbegravelse sænkes kisten ned i jorden – som regel efter en ceremoni. Ved en bisættelse køres kisten væk fra kirken i en ligvogn og transporteres til krematoriet, hvor afdøde vil blive kremeret. Kremering betyder, at den afdøde bliver brændt. Efter kremeringen vil den afdødes aske blive puttet i en urne. Ved en urnenedsættelse fires urnen ned i jorden, og her er det muligt for de pårørende at holde en personlig ceremoni, hvis de ønsker det. I Danmark har alle over 15 år ret til selv at bestemme, om de ønsker at blive brændt eller jordbegravet, når de dør. Har man ikke selv givet udtryk for, hvad man ønsker, er det op til de pårørende at træffe en beslutning. 

Antal jordbegravelser og bisættelser i Danmark

Hovedparten af alle, der dør i Danmark, bliver brændt. I 2014 blev hele 80,9 % af alle døde kremeret. I alt døde 51.340, og 41.532 af dem blev kremeret. Det vil sige, at det kun var 9.808 af dem, der døde i 2014, som blev jordbegravet. Den kirkelige ceremoni er som regel ens, når det kommer til jordbegravelser og bisættelser. Jordpåkastelsen finder dog sted i kirken under en bisættelse, mens den først finder sted ved en jordbegravelse, når kisten er sænket ned i jorden.

Kirkelige og borgerlige ceremonier og ateistiske gravpladser

Hvis man ikke ønsker en kirkelig ceremoni, kan man vælge en borgerlig ceremoni. En borgerlig ceremoni afholdes ofte i et kapel. Man kan dog også vælge af afholde ceremonien i afdødes hjem eller et andet sted. Du eller dine pårørende er selv ansvarlig for hele forløbet. Som regel er der nogen, der holder en tale eller spiller et stykke musik, som forbindes med den afdøde. Det er også muligt at afholde en borgerlig ceremoni med åben kiste. I dette tilfælde kan man altså se afdøde under ceremonien og tage afsked en sidste gang. I mange tilfælde tilbyder den tilknyttede bedemand at hjælpe med afholdelsen af ceremonien. Undervejs kan bedemanden komme med gode råd eller vejledning til, hvordan en borgerlig ceremoni kan gennemføres.

I dag siger hver fjerde faktisk nej tak til en traditionel kirkelig begravelse. Hver tiende medlem af Folkekirken får ikke en kirkelig begravelse. Antallet af borgerlige begravelser og bisættelser er steget med næsten 20 % de sidste 10 år. I København kom der i 2013 en gravplads for ateister. Det betyder, at det nu er muligt for ikke-troende at blive begravet uden forbindelse til nogen religiøse symboler.

Hvis du har et bestemt ønske om, hvad der skal ske, når du engang dør, så er det en rigtig god idé at tale med dine pårørende om det. Du kan også vælge at skrive et brev, hvori du fortæller de efterladte, hvilke tanker du har gjort dig, og hvilke ønsker du har for din sidste rejse. Ved at tale med dine nærmeste får du også mulighed for at finde ud af, hvad dine pårørende selv har tænkt i forbindelse med deres egen død.