Få tænker over det, men de fleste mennesker bruger faktisk en sovepose I hvert fald én gang i deres liv.
Sovepose til baby
Det er efterhånden blevet rigtig populært at bruge soveposer til babyer og der findes mange forskellige slags baby soveposer. Nogle af de mest populære er Voksi, som er en sovepose til babyer med ulddyne i og Duniduo som er en dun sovepose. Disse slags, er soveposer til barnevogn, som ofte bliver brugt til babyer når de skal sove ude.
Denne type soveposer er praktiske, fordi de holder bedre på varmen end en almindelig dyne. Derudover kan man lægge sit barn ud og sove i barnevognen uden at putte barnet i flyverdragt osv. først. Soveposerne til babyer er så gode, at man kan lægge barnet til at sove i det almindelige indetøj og bare give en hue og et par vanter på. Det letter puttetiden en hel del for de fleste forældre. Derudover kan soveposen tages med ind. Så barnet kan pakkes i posen indenfor og lægges ud i vognen uden at blive koldt.
Sovedragt til baby
Andre bruger en lidt tyndere sovepose dragt til deres små børn, som de sover i inde, i vuggen eller tremmesengen. En sovepose dragt har den funktion, at barnet får dragten på, så benene ligger inde i en pose og armene er fri. På denne måde kan barnet bevæge sig frit i løbet af natten, men vil ikke komme til at fryse, fordi dynen bliver sparket af. Mange forældre kender scenariet, hvor man skal op 3-4 gange per nat for at lægge dynen på barnet, som i mellemtiden er blevet koldt. Det er vigtigt, at soveposerne er produceret af et passende materiale, alt efter hvad de skal bruges til. Til soveposer der primært skal anvendes i barnevognen, er det selvfølgelig vigtigt, at de er produceret i et varmt og isolerende materiale, f.eks. uld eller dun.
Til sovepose dragter der bruges inde i barnets seng, er det vigtigt, at dragten er produceret i et åndbart materiale, som ikke er for varmt, da barnet jo ikke har mulighed for selv at tage dragten af, hvis det får det for varmt.
De populære soveposer til babyer er ret dyre, men de findes heldigvis ofte på tilbud, ligesom der er flere forskellige mærker i forskellige prisklasser. Hvis man ikke går så meget op i mærker og design, kan man ofte finde soveposer på tilbud fra sidste års kollektioner.
Junior sovepose
De fleste børn i børnehavealderen og opefter har en junior sovepose. De er gode at have, når barnet skal overnatte hos kammerater, eller når der er lejrskole med børnehaven og skolen. Man kan vælge at investere i to soveposer, så barnet har en sovepose til sommer og en vinter sovepose. Her kan man igen være heldig at finde en god en på et sovepose udsalg.
Soveposer til børn bør være slidstærke, da de ofte vil blive brugt meget, og børn ikke tænker så meget over at passe på, hvor de ligger soveposen henne. Når man køber sit barns sovepose, skal man være opmærksom på, at posen er lang nok til, at barnet kan vokse med den.
Sovepose til voksne
Når voksne bruger soveposer, er det oftest til lidt mere ekstreme forhold eller som minimum til teltture med familien. De færreste voksne medbringer sovepose til overnatninger hos venner og familie. Her vil de fleste vælge en dyne. Men skal man som voksen ud og finde en sovepose, er der lige så mange at vælge imellem, som der er til børn, og måske endda flere. Det man bør kigge efter er typisk, hvilken temperaturskala soveposen skal bruges i. Er der tale om en sovepose til teltturen i Sverige eller skal der overnattes i bjerge eller på varme strande? Det er vigtigt, at finde en sovepose, der passer til den temperatur, man skal overnatte i, så man hverken får det for varmt eller kommer til at fryse.
Soveposeovertræk
Er man en lidt mere habil soveposebruger, som ofte overnatter ude, hvor der ikke nødvendigvis er telte eller overdækninger, så kan det måske være en god ide at få et soveposeovertræk. Dette er et vand- og vindtæt overtræk, som man kan tage rundt om soveposen – det fungerer lidt som et helt lille enkeltmandstelt, hvor der kun er plads til at sove. Soveposeovertræk er gode at have, hvis man risikerer, at skulle sove ude i dårligt vejr. Soveposeovertræk findes i de fleste sportsbutikker og på nettet. Kig efter det, der hvor du ellers køber din sovepose.
Hvordan finder jeg den rigtige sovepose?
Når du skal til at købe en sovepose, skal du først tænke over hvem soveposen er til. Er det til baby, barn eller voksen? Du skal kigge på længden af soveposen. Det er meget vigtigt, at soveposen ikke er for kort. Hvis soveposen er til et barn kan udseendet også være vigtigt. Nogle børn synes det er svært at sove væk fra mor og far, men måske kan det være lidt nemmere at komme afsted, hvis man har en sjov sovepose med Hello Kitty eller Cars at sove i.
Hvis soveposen er til en baby, skal man være ekstra opmærksom på, hvor godt den isolerer og hvor åndbar den er, da helt små babyer ikke selv kan regulere deres temperatur.
Soveposer til voksne har måske lidt flere krav. De skal først og fremmest være lange nok. Derudover skal de være godt isolerende. Voksne har det med at være lidt mere krævende i forhold til kvalitet end børn. Derfor koster en sovepose til voksne også ofte en del mere end dem til børn. Når man som voksen køber en sovepose, så forventer man oftest, at den vil holde i meget lang tid. Måske satser man på, kun at skulle købe den ene i hele ens voksenliv.
Det kan være en god ide at undersøge, hvad der skrives om de forskellige soveposer rundt omkring på nettet og om der er lavet en sovepose test. Vi har ikke selv foretaget nogen test, men vi har fundet en rigtig god test hos Tænk – Forbrugerrådet: http://taenk.dk/test/soveposer/testskema/33108